Planer for 2011

Godt nytår til dig derude!

Jeg kom roligt ind i det – efter dejlig sushi og rødvin lå jeg kl. 24 mellem mine to børn og lyttede til fyrværkeriet. Sådan er min nytårsaften god med to små børn.

Så hvad skal 2011 bringe?

Jeg har planer om, at det, der giver mig mening her i livet, skal fylde endnu mere – dvs. jeg vil beskæftige mig endnu mere med terapi både personligt og professionelt.

Professionelt vil jeg åbne op for flere individuelle klienter, og jeg fortsætter mit samarbejde med den skønne Katja, hvor vi sammen skal starte flere grupper for pårørende til alkoholikere og misbrugere.

Personligt er der ting, jeg ønsker at arbejde terapeutisk med og fordybe mig endnu mere i – og bl.a. derfor har jeg besluttet at tage en efteruddannelse i kropterapi ved Akademiet for Psykoterapi.

Hvilke planer har du for 2011?

Så har jeg også prøvet…

… at blive interviewet.

Jeg blev ringet op af en journalist fra magasinet Bazar, der spurgte, om jeg vil medvirke til en artikel om, hvordan man kan blive bedre til at mærke sine følelser.

Jeg måtte med skam melde, at jeg slet ikke kendte bladet, og den søde journalist gav mig ret i, at det nok var fordi jeg var for gammel til at være i målgruppen… Så uden at kende noget til bladet, sagde jeg ja til at medvirke, fordi det efter min mening er et emne, som vi ikke kan beskæftige os nok med – vores følelser, hvordan vi mærker dem, og hvordan vi er tro mod dem og dermed os selv.

Så jeg blev telefonisk interviewet, og det var en sjov og udfordrende oplevelse at formulere mig om noget, som efterhånden er så indgroet og selvfølgeligt for mig, at det nogen gange kan være helt svært at forklare. Journalisten, Anna Ruskjær Keemink, var rigtig sød og interesseret, og jeg er nu selvfølgelig spændt på at læse resultatet.

Jeg håber, I også vil læse med, når artiklen kommer i, selv om I måske også er uden for bladets målgruppe

Sommerferie

Det ser ud til, at bloggen bag min ryg har besluttet sig til at holde sommerferie… Så den næste måneds tid vil jeg skrive ganske sporadisk – og så ellers satse på at komme op i gear igen, når hverdagen for alvor begynder i august.

Du er selvfølgelig fortsat velkommen til at kontakte mig, hvis du er interesseret i at gå i terapi eller deltage i en gruppe.

Rigtig god sommer til jer alle

Tiden går og hvad udretter jeg?

Advarsel – dette indlæg er super banalt og i den lommefilosofiske genre. Men alligevel – i dag, da jeg var ude at løbe og mærkede i luften, at det var blevet forår, slog det mig pludselig, at i dette forår er det to år siden, at jeg var højgravid med lillebror. To år! Helt ærlig, jeg fatter ikke, hvor den tid er blevet af.

En del af mig føler, at jeg ikke har udrettet noget. Som om der ingenting er sket i de år. Som om der er gået uendelige tider uden nogen form for udvikling, forandring eller blot begivenheder. At jeg har været i en hård tid i en evighed (for det var hårdt at få lillebror – mere om det en anden gang) – at jeg har været stuck i en svær situation i meget lang tid.

På den anden side har jeg en følelse af, at jeg lige har blinket med øjnene, og så er der gået to år, og gud hvor ser tingene meget anderledes ud nu end for 1, 1½ eller to år siden.

I den slags situationer kan det være godt at lave et reality tjeck. Hvad er der egentlig sket, hvad har jeg egentlig udrettet? – og give mig selv lidt credit for det. Jeg har blandt andet færdiggjort min uddannelse til psykoterapeut og taget hul på min karriere som sådan. Med et spædbarn – og siden en tumling – på slæb. Det er da meget godt gået.

Der er jo også sket det, at børnene er blevet to år ældre, og på den måde (i min verden) to år nemmere. Jeg har fået indrettet min dagligdag, så den i høj grad er, som jeg ønsker det. Så jeg har bevæget mig væk fra den fastlåste, svære situation, uden helt at bemærke det i processen.

Så hvad vil jeg egentlig sige med det her? Måske noget med, at det godt kan føles som om, der ingenting sker, og at det svære ikke forandrer sig. Men hvis du kigger nærmere på det – med et realistisk og detaljeret blik – så er der som oftest sket en hel del i den forgangne tid. Og hvis der ikke er (og du er utilfreds med det, vel at mærke) ja så er der måske noget at arbejde med?

Dejlige mennesker

I dag har jeg været sammen med fire skønne mennesker, som jeg var i studiegruppe med gennem fire år, mens jeg uddannede mig til psykoterapeut. De har hver især betydet noget for mig i min personlige udvikling og har (haft) en særlig rolle i forhold til de temaer, som er mine, og som jeg løbende arbejder med.

For det er det, der sker, når man arbejder terapeutisk i en gruppe. De mennesker, man er omgivet af, kommer til at repræsentere betydningsfulde personer fra ens “virkelige” liv. Ved hjælp af projektioner, skaber vi nogle relationer, som ligner dem, vi i øvrigt har i vores liv. Og på den måde giver vi os selv mulighed for at arbejde med gamle sår, uhensigtsmæssige følelsesmæssige bindinger og handlemønstre osv. i et trygt terapeutisk miljø.

Samtidig kan man være heldig og møde nogle sande sjælevenner. Det har jeg været, og jeg værdsætter at have været en del af deres proces i fire år, og at de har været en del af min. Det giver for mig en særlig følelsesmæssig tilknytning til netop disse mennesker, at de har set ind i nogle af mine hemmeligste kroge sammen med mig, og at de har vist mig den tillid at dele deres med mig.