Apropos forandring…

…så skal lillebror starte i vuggestue i morgen. Han er 21 måneder og gennem de sidste syv måneder har jeg delt en privat dagpleje-ordning med en anden familie, dvs. vi har på skift passet to unger. Alt taler for, at det er en god ting, at han skal i vuggestue nu: det er i storesøsters institution, så de kan nå at have glæde af hinanden, inden hun skal i skole til sommer, jeg er træt af at passe børn og vil arbejde som terapeut på fuld tid, den daglige logistik bliver meget enklere og vi skal ikke længere være afhængige af en anden familie.

Jeg har i lang tid sukket efter den vuggestueplads, og så har jeg alligevel været underligt vemodig i denne weekend. Det var trist i fredags at sige farvel til den anden familie med bevidstheden om, at vi nok ikke kommer til at ses igen, og jeg kan alligevel ikke helt oveskue, hvordan min lille nullermand skal klare sig i vuggestuen…

Og så er der den del af mig, der godt ved, at en stor del af vemodet ganske enkelt også handler om modstanden mod forandring. Nu vidste jeg jo lige, hvad jeg havde, og lige nu virker det bare  så meget mere attraktivt, end at skulle få nye vaner i hverdagen.

Meget belejligt har lillemanden valgt at få feber her til eftermiddag, så måske jeg kan trække starten en lille stund længere og dvæle lidt i vemodet og modstanden.😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s