At aflevere…

… mit grædende barn i vuggesuen – det er altså ikke den optimale start på dagen. Jeg er tung om hjertet og tung i hovedet af snot og host. Det er en dårlig kombination.

Jeg har i årevis arbejdet med min egen adskillelses-angst, så jeg ikke skal komme til at overføre den til mine børn. Jeg har godt styr på den og ved, hvad den handler om for mig, men den stikker alligevel altid hovedet frem i den slags (for mig som mor) spidsbelastninger. Og det er sådan det er med vores livstemaer – de vil være vores følgesvende hele livet, og ind i mellem må vi hilse på dem, selv om de synes nok så gennemarbejdede.

Så det vil jeg gøre i dag. Hilse på angsten for adskillelse – og angsten for ikke at være en god nok mor – og tillade mig at være trist over, at det ikke var nemt at gå i morges.

For nu ved jeg af erfaring, at måden det kan lette på igen, er ved at give følelserne lov til at være der, trøste mig selv lidt og give mig selv forståelse for, at det er svært. Noget af det, jeg har lært i terapi er, at jeg har gode grunde til at have det, som jeg har det – grunde som findes i min egen historie. Hvis jeg undertrykker mine følelser eller ikke tager dem alvorligt, så gentager jeg blot historien.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s