Løb

“Det havde jeg sgu ikke lige set komme” er min mands spontane kommentar, da jeg stolt proklamerer, at jeg har løbet 7 km. Det havde jeg ved gud heller ikke selv, og derfor er det også svært for mig at lade være med at prale lidt af det.

Min løbekarriere startede tilbage i sommers med, at jeg begyndte at gå mig nogle ture, fordi jeg ikke kunne overskue at begynde at løbe, men i den grad trængte til at røre mig og få gang i min krop efter et års barsel. Det var skønt at komme ud, jeg fik lys, luft og ikke mindst alenetid med mulighed for at lade tankerne gå deres egne veje uden afbrydelser.

Stille og roligt kom motivationen til at løbe snigende, jeg printede et løbeprogram ud og købte løbe-gear. Og lige pludselig oprandt dagen, hvor jeg kunne mærke, at min krop gerne ville løbe i stedet for at gå. Siden er det gået slag i slag, og nu er jeg blevet sådan én, der bliver små-irriteret, hvis jeg ikke kan komme ud og løbe. Det havde jeg sgu ikke set komme.

Jeg havde ikke set komme, at jeg kunne komme til at nyde at løbe. Jeg nyder friheden, nyder at mærke min krop, og en løbetur er for mig blevet den sikre vej til jordforbindelse, fordi jeg så konkret mærker mine trætte, tunge ben bagefter.

På et andet plan har det været en god erfaring for mig at tage mig min tid til at blive klar, og først løbe, når øjeblikket af lyst oprandt. At lytte til min krop og på den måde tage den alvorligt har været nøglen til min succes som løber.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s