Det svære moderskab

Dette skønne indlæg med tilhørende kommentarer ovre hos Frederikke fik mig til at tænke på et af de sidste tabuer indenfor moderskabet. Det er ikke længere et tabu at være uperfekt som mor – det er nærmest blevet moderne, bl.a. her i blog-land, at vedkende sig sin egen utjekkethed i mor-rollen. At man ikke har styr på lukkedagene og forældremøderne i institutionen, ikke producerer en kernesund madpakke, er i sidste øjeblik med fastelavnskostumet osv. – alt det er på en bagvendt måde blevet tegn på, at man er en afslappet, overskudsagtig mor.

Derimod er det stadig vanskeligt at være åben omkring sine følelser og få støtte, når der er noget inderst inde, der er vanskeligt i forhold til moderskabet – fx når det er svært med tilknytningen. Når der er noget svært omkring kærligheden til den lille nye basse. Måske skriger han meget, måske sover hun ikke, som man kunne ønske sig, måske er det “bare” et chok at have født og være blevet mor og mærke den radikale forandring af livet – kort sagt når forventningerne på en eller anden led ikke bliver indfriet.

For hvad gør man, når virkeligheden bare slet, slet ikke ligner drømmene? Og når man mærker, at den forgyldte moderkærlighed ikke bare sådan lige indfinder sig? Og når man samtidig konstant mødes med kommentarer i genren “Husk nu at nyde det” og “Er det ikke bare det bedste, der er sket dig”? Så er det svært at svare “Jo, men det er også det værste” eller “Det er fandme svært at nyde tiden med en skrigeunge, som jeg ikke kan stille tilfreds, og jeg føler mig som en uduelig mor”.

Det er svært at åbne op om tilknytningsvanskeligheder, fordi det er så sårbart. Det er sårbart, fordi det vedrører vores eget allerinderste – der hvor vi selv engang har været afhængige af nogle andre. Samtidig er åbenhed det eneste, der hjælper, for det vil bringe dig ud af ensomheden, og du vil opleve, at der virkelig er andre, der også har oplevet noget lignende og som forstår dig. Når du får forståelse og omsorg, bliver det muligt for dig at arbejde med det vanskelige og finde frem til din måde at være mor på.

Fordi jeg selv har været dér, hvor det var svært for mig helt at knytte an til mine børn (af forskellige grunde, som jeg måske vil fortælle om en anden gang) går mit hjerte ud til alle de kvinder, der kæmper og har det svært med at være mor til deres små guldklumper. Jeg håber I rækker ud og får den støtte og omsorg, som I har brug for.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s