At give mig selv opbakning

Gennem alle mine år i terapi har et løbende og overordnet arbejde for mig været at stå ved mig selv. Det betyder, at jeg først og fremmest har arbejdet med overhovedet at kunne mærke mig selv – mærke mine behov, mærke hvad jeg vil og ikke vil, mærke hvad der er godt og skidt for mig – uden at det er forurenet af hvad “man” gør eller synes, hvad andre tænker, og om der mon er nogen, der synes jeg er mærkelig.

Næste skridt har været at stå ved det, jeg mærker, så det ikke bare er klart indeni mig, men også kommer til udtryk ude i verden, som udsagn, handlinger, måder at gøre tingene på – kort sagt i måden jeg lever mit liv på.

Så når der er noget, jeg gerne vil handle på – når der er noget, som jeg udemærket godt ved, at jeg vil eller ikke vil mere – og så alligevel ryger ud i mine omgivelser og bliver mere optaget af, hvad andre vil tænke om mig, så er jeg i min egen terapi i færd med at lære en ny måde at tænke på. I en sådan situation øver jeg mig i at tænke “Hvordan giver jeg mig selv opbakning til, at det er ok, det jeg vil?”.

Så når jeg begynder at gå fra mig selv og de behov, jeg har mærket, og bliver grebet af tanker som “Bliver de sure på mig?”, “Nej det er da helt åndssvagt”, “Det er der da ingen, der gør” – så overvejer jeg, hvordan jeg kan give mig selv opbakning. Det kan være ved at søge kontakt til mennesker, som jeg ved vil støtte mig uden kritik eller ved at komme tilbage til mig selv ved at få noget jordforbindelse, fx gennem en løbetur. Det kan også være ved at føre en indre samtale med mig selv, hvor jeg giver mig selv omsorg og forståelse for, at det er svært for mig at holde fast i mig selv – i stedet for at fordømme mig selv.

Det kræver træning og tid at komme væk fra gamle, indgroede mønstre af selvfordømmelse og tilpasning, og jeg øver mig fortsat flittigt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s