Forbudte følelser

Indenfor organisk psykoterapi arbejder man med fire grundfølelser: vrede, glæde, sorg og seksualitet (forstået både som seksualitet i ordets traditionelle betydning og i en bredere forstand som livs-energi eller -kraft). Der er grader af følelserne – irritation, tristhed osv. – men skåret ind til benet kan enhver følelse føres tilbage til én af de 4.

Et sundt menneske befinder sig (idéelt) i et konstant og naturligt flow mellem alle følelserne – mærker og udtrykker dem hver især på en passende måde i forhold til situationen. De fleste af os halter dog lidt bagefter dette idéelle scenarie. Vi har som regel god kontakt med nogle af følelserne og sværere ved at at mærke og/eller udtrykke andre. Dybest set hænger det sammen med, hvilke følelser, der var tilladte og havde værdi i vores barndomshjem, og hvilke, der var forbudte og absolut ikke havde værdi.

Derfor kan det være relevant at stille sig selv spørgsmålet, om hvad man har “lært” at føle i sit barndomshjem. Mange har oplevet, at det ikke var i orden at være vred og kun at blive belønnet for at være  glad og samarbejdsvillig. Andre har oplevet, at de ikke kunne være kede af det uden at få at vide, at de skulle tage sig sammen. Eller også kunne mor og far bedre håndtere ked af det-hed end sprudlende livsglæde og -kraft, og budskabet blev “dæmp dig”.

Glæde kan for nogle være lige så svært at tillade sig at mærke og udtrykke, som sorg og vrede. Og derfor kan det være et lige så betydningsfuldt terapeutisk arbejde at få støtte til glæden som til at udtrykke sin vrede og sorg. Glæden kan være så sårbar og flygtig, så svær at holde fast i, og terapeuten skal huske, at hun ikke bare skal være “problemfinder”, men i lige så høj grad gå med og støtte glæden, så den får bedre vilkår for at fæstne sig i klientens liv.

6 thoughts on “Forbudte følelser

  1. Det er så relevant at tale om, for det forfølger os hele livet. Jeg har en oplevelse af, at alle disse følelser sagtens kunne rummes i mit barndomshjem, men jeg må sige, at i takt med at jeg er blevet ældre og er i samspil med mange forskellige mennesker, så kan jeg godt mærke, at specielt vredes følelsen ikke er o.k. hos særlig mange.

  2. Jeg oplever også, at vrede er en svær følelse for mange (mig selv inklusive) – hvor den enten slet ikke udtrykkes eller udtrykkes i en eksplosion. Og på den måde går man glip af den konstruktive vrede, som man bruger til at sætte sine grænser med. For rigtig mange (kvinder især) bliver vreden også tit forklædt som sorg og kommer ud som gråd.

  3. Vrede er godt nok også svært at tackle både i forhold til en selv og ens børn, – og i forhold til andre og hvor er det lige, at man gør af selv og hvordan rummer man allerbedst. Det som jeg ikke bryder mig om i forhold til andres vrede, er, at jeg er usikker på, hvordan deres vrede kommer til udtryk. Det er det, når man ikke helt ved hvor man har et andet menneske, at jeg synes, at det er værst.

  4. Jeg er selv psykoterapeut, og der er noget jeg har tænkt over siden jeg lærte om de 4 grundfølelser. Hvad med frygt, er det ikke også en grundfølelse, synes ikke den passer under vrede? Er faktisk i gang med at skrive bog om det, hvor jeg også indrager Peter Levin. Håber du kan hjælpe.
    Kærlige hilsner fra karina

  5. Kære Karina
    Jeg er ikke specielt teoretisk orienteret, så jeg er nok ikke den rette at spørge til råds for en længere teoretisk udredning omkring grundfølelserne😉. Jeg ved, at der også er terapeutiske retninger og traditioner, der arbejder med frygt som en grundfølelse, og det synes jeg da også kan give mening. Den måde jeg har lært om grundfølelserne, og den måde som jeg selv arbejder med det er, at angst (herunder frygt) er noget vi kan lægge rundt om eller henover de andre grundfølelser, når der er noget vi ikke vil/kan/tør mærke – af grunde, som har med vores livshistorie at gøre. Så når der er frygt og angst på spil, arbejder jeg med at få fat i, hvad der ligger nedenunder, som man “dækker over” ved at gå ind i angsten…. Giver det mening?
    Spørg endelig videre, hvis der er noget der er uklart, eller som du er nysgerrig omkring.

    Meget fin og indbydende hjemmeside du/I har – ville ønske jeg boede lidt tættere på , så jeg kunne dyrke yoga hos jer🙂
    Jeg har også selv for nylig læst Peter Levine, og er i det hele taget meget optaget af det kropslige for tiden. Det lyder også spændende med din bog.
    KH Dorte

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s