Opfindelsen af ny terapi

Jeg har netop genlæst Irvin D. Yaloms skønne roman “Sex, løgn og psykoterapi” (med den noget mere originale amerikanske titel “Lying on the Couch”). Den handler bl.a. om en yngre terapeuts opgør med den traditionelle, ortodokse psykoanalyse og hans forsøg på at skabe en terapi, hvor ærligheden går begge veje. Dvs. både terapeut og klient forpligter sig på et forhold, der er præget af fuldstændig åbenhed.

Baggrunden for denne tilgang til terapi er en tro på, at det er relationen mellem terapeut og klient, der helbreder, mere end det er nogle bestemte teknikker, tolkninger, interventioner fra terapeutens side. Det betyder, at det, der virker i terapien, bliver noget mere subtilt, noget der sker “mellem linierne”, ofte på uforudsigelig og overraskende vis.

Jeg har tidligere skrevet om Yaloms tanke om at skabe en ny terapi til hver klient. Denne idé fylder også i “Sex, løgn og psykoterapi”, og knyttes til tanken om, at det er relationen, der helbreder. Et sted i bogen siger den unge psykoterapeut, at det ikke er selve den nye terapi til hver klient, der i sig selv er virkningsfuld. Det er processen omkring opfindelsen af den nye terapi, der er betydningsfuld. Processen, hvor terapeut og klient arbejder sammen om at opfinde en terapi, der er givende for lige netop dén klient – dét er på en måde selve terapien.

Hvis du synes disse tanker er interessante, kan jeg kun anbefale hele Yaloms forfatterskab – der er nok at tage fat på, både af fag- og skønlitteratur. “Sex, løgn og psykoterapi” er et godt sted at starte – den er virkelig morsom samtidig med at den tager fat i nogle vægtige emner bl.a. omkring ærlighed, grænser og etik i psykoterapi.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s