Barn af alkoholiker #1

Hvis du er vokset op i en familie, der har været præget af alkoholmisbrug, oplever du sikkert ofte, at der er ting i dit liv, der bliver ved med at være vanskelige – ting, som tilsyneladende er forholdsvis uproblematiske for andre.

Det har Janet G. Woititz udgivet to bøger om – “Voksne børn af alkoholikere” og “At kæmpe for nærhed”. Jeg vil stærkt anbefale dig dem, hvis du er voksent barn af alkoholiker(e), og også hvis du er vokset op i en anden form for dysfunktionel familie. Jeg kunne i hvert fald genkende mig selv i dele af bogen, selv om min familie ikke er alkoholisk.

I en alkoholisk eller på anden vis dysfunktionel familie er der ofte en dårlig kontakt til virkeligheden, hverdagen er uforudsigelig, voksne opfører sig som børn og omvendt. Derfor er et af dine problemer i dag, hvor du er voksen, at du ikke ved, hvad der er “normalt”. Du har ikke lært, hvordan det er, at leve i en normal familie, eller hvad der er acceptabelt at sige eller føle i en given situation.

Som voksen barn af en alkoholiker bruger du derfor meget energi på at famle dig frem, imitere andre og forestille dig og gætte på, hvad der mon er passende adfærd. Du sætter ofte spørgsmålstegn ved eller undertrykker dine følelser, fordi du simpelthen ikke ved, om de er rimelige reaktioner.

Det, du har mulighed for at arbejde med i terapi, er, at finde ud af, hvad du føler, hvad der er godt for dig – for der er ikke noget der er “normalt”. Så det, du skal lære, er at mærke indad og lære at stole på det, du mærker inde i dig selv. Dine følelser, grænser, længsler osv. I stedet for at bruge al din energi på at tilpasse dig en eller anden forestilling, du har om det korrekte og perfekte (familie)liv.

Det er svært, når du aldrig har lært det som barn. Når du aldrig har lært, at sådan som du var, og sådan som du havde det, var fuldstændig i orden og lige som det skulle være. Og derfor kan terapi, hvor du får respektfuld og omsorgsfuld støtte i dén proces, det er, at vende dig indad, være en uvurderlig gave til dig selv.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s