At mærke sig selv

Mange af os er vokset op i familier, hvor der på en eller anden måde, ikke var rigtig plads til os. Ikke plads til, at vi kunne være lige præcis, som vi var. Hvor vi blev nødt til at tilpasse os – undertrykke nogle dele af os selv, og dyrke de sider, som passede ind i familien.

Mange af os har lært at være rigtig meget ude i vores omgivelser, forstået på den måde, at vi har været nødt til at være ude og hele tiden mærke, hvad der ville være passende og acceptabel adfærd i en given situation. På den måde har vi lært at være meget fintfølende, at opsnappe stemninger, misbilligelse eller anerkendelse – også alt det usagte.

Det kan jo i mange sammenhænge være en meget fin evne at have – at man let kan sætte sig ind i og intuitivt forstå andre og mærke deres behov. Bagsiden er bare, at man i samme bevægelse kan miste evnen til at mærke sig selv, sine egne behov, ønsker, længsler. Når du igennem hele din barndom har måtte sætte dig selv til side og bruge din energi på at mærke efter, hvad andre synes du skal være, mærke og gøre, mister du efterhånden evnen til at mærke indad.

For at få et mere tilfredsstillende liv, som du selv tager ansvar for, er det nødvendigt at lære at mærke indad OG at være tro mod det, du mærker. Det er lidt som en supertanker, der skal vendes, for hele dit perspektiv skal vendes fra at være rettet udad til at være rettet indad. Det tager tid at vende et mønster, som er indgroet gennem hele livet, og det kræver støtte – fx i et respektfuldt møde med en terapeut, som kan støtte dig i at tage dig selv alvorligt.

9 thoughts on “At mærke sig selv

  1. Jeg syntes at de sidste to indlæg har været meget tankevækkende og de har virkeligt sat noget igang i mig, noget jeg havde f
    glemt. Tak for at du gen huskede mig på det.
    Kærlig Hilsen
    Louise

  2. Jeg har det på samme måde som Louise….så også et tak herfra.

    Det er svært at skelne, hvor grænsen går mellem at have en sund empati og en overudviklet empati. Der er nogle ting, man tager med sig fra sin opvæks, sin familie og den plads man havde/fik i den. Gode og dårlige ting. Der er også ting, man har med sig rent genetisk, tror jeg. Nogle opfanger ting anderledes, er mere fintfølende, fra naturens side, altså de fungerer rent kognitivt mere sensitivt på alle planer, og dermed også ift, hvad de opfanger fra andre mennesker, stemninger osv.

    Og så tror jeg lidt, at vi der voksede op i 70érne, lidt skulle undertrykke nogle følelser nogle gange….man skabte sig, hvis man var vred. Hed det sig eksempelvis. Det er noget, jeg øver mig meget i IKKE at videregive til mine børn. Jeg synes det er i orden eksempelvis at være tosset, hvis man som 3 årig ikke vil med hjem fra dagplejen. Jeg kan huske, at jeg sagde til min store dreng: “Du må gerne være vred, men du skal med nu alligevel!” Altså når han var forberedt på, at vi skulle hjem. Og så kom han hjem. Om jeg så skulle bære ham, fordi han nægtede at gå. Men uden skæld ud.

    Jeg må indrømme, at jeg nu, hvor han er 9, godt kan komme til at sige: “Hold op med at skabe dig!”, hvis jeg synes, hans reaktion på noget ikke står mål med det, der sker, ikke er rimelig. Men grundlæggende er det vigtigt, at man får lov at udtrykke sine følelser. Og sine meninger. Det som er svært ved at være forældre i dag – hvor vores børn bliver set, hørt, italesat, får plads til at vise følelser og har mere indflydelse er, at det nemt kan gå over i :
    – forhandlerbørn
    – forskudt magtbalance, hvor de voksne ikke er voksne, og børnene bliver ulidelige egoister
    – usikre og trætte børn som skal forholde sig til alt for meget og kunne tale om alt for svære ting

    Det er svært altid lige at finde den perfekte balance…..det var det sikkert også for vores forældre😉

  3. FruGosch – ja det er en umulig opgave at blive den perfekte forælder. Derfor trøster jeg mig også ofte med begrebet “Den gode nok mor”, som Winnicot opfandt. Altså den mor som i det store billede gør det godt nok – og det er jo langt de fleste af os.
    Ingen går igennem deres barndom (eller liv) uden større eller mindre sår og buler på sjælen, men hvis vi har haft “en god nok mor” så klarer vi os alligevel.

  4. Hej det lyder spændende og trøstende det med den gode nok mor, fortjener det ikke et indlæg?
    Kh
    LOuise

  5. kan genkende alt det du skriver…. har nogen gange følt jeg skulle stivne og holde vejret/: for at der var plads til alle andre, og kunne først puste ud når jeg var alene..puhhh. blev glad for at læse det du skrev, fordi det minder mig om at jeg har ret til at fylde lige så meget som andre, og at man skal kræve sin plads!! god artikkel og tak for jeg måtte læse den (:

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s