Barn af alkoholiker #2

Èn af de ting, der kan være vanskelig for dig, der er vokset op i en misbrugsfamilie, er at gennemføre et projekt. Store som små projekter har det med ikke at blive færdige eller fulgt helt til dørs – at få ordnet cyklen eller færdiggjort dit speciale. Det bliver svært for dig at overskue og strukturere det, der skal gøres, og højst sandsynligt løber du sur i det.

Hvorfor er det sådan? Det handler om, at der i et alkoholisk hjem bliver givet en frygtelig masse løfter, der ikke bliver holdt. Der bliver lagt en masse planer, men ingen af dem bliver rigtig til noget. Den skønne sommerhus-tur, dén hule i skal bygge sammen, da I skulle ordne dit værelse – det hele løber ud i sandet. Det har derfor ikke været en del af din barndom, at du helt naturligt har set og lært, hvordan man gennemfører ting. Hvordan man får en idé, lægger en plan, følger denne plan og gennemfører og afslutter et projekt.

Så hvad kan du gøre? Måske gør det en forskel bare det at vide, at der er en god grund til, at du har det, som du har det. Måske kan du give dig selv lidt forståelse og anerkendelse for, at du er som du er, i stedet for at være fyldt af selv-bebrejdelse, når du igen er kørt sur i et projekt. Og så bliver du nødt til meget bevidst med din vilje at lægge en struktur med en realistisk tidsplan, når der er noget du skal gennemføre.

Du har højst sandsynligt brug for en person, der kan støtte dig i denne proces. Èn der forstår og anerkender, at det er et dybtgående reelt problem for dig, og at det ikke handler om almindelig magelighed og udskydelse af ting, når du har svært ved at færdiggøre dine opgaver.

Du kan læse mere i Janet G. Woititz bog “Voksne børn af alkoholikere”.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s