Hvorfor gå i terapi?

Hvad er det egentlig for en slags mennesker, der går i terapi hos dig? Hvem kan henvende sig til dig? Hvorfor går du egentlig selv i terapi (stadigvæk)? Det er nogle af de spørgsmål, jeg mødes af fra familie, venner og bekendte.

Usikkerheden om, hvad terapi går ud på, er stadig udbredt. Måske bl.a. fordi det kan være mange forskellige ting, og fordi man kan komme af mange forskellige grunde.

Nogle gange svarer jeg, at jeg arbejder med almindelige mennesker med almindelige problemer. For mine klienter er ganske almindelige mennesker, som er rendt ind i diverse problemer. I terapi har de mulighed for at undersøge, hvordan deres problemer er opstået, og stille og roligt nærmer de fleste sig en forståelse og en mulighed for at ændre, det der er uhensigtsmæssigt for dem. For nogle er det dét, for andre bliver det startskuddet til en lang personlig fordybelsesproces.

Selv startede jeg i terapi, fordi jeg kom i en meget alvorlig krise. Så alvorlig, at jeg ikke vidste, hvordan det var muligt for mig at leve videre. Jeg var ikke selvmordstruet, men så ulykkelig, at det var umuligt for mig at finde en vej ud og se, hvordan jeg kunne leve mit liv på en måde, hvor jeg var bare i nærheden af at være glad og tilfreds og fyldt med mening.

Jeg er stadig taknemmelig for, at jeg dengang for 10 år siden tilfældigvis fandt min første højt-elskede terapeut. Efterhånden som jeg fik det bedre, opdagede jeg, at jeg samtidig havde fundet et rum, der gav mig mening. Den måde at beskæftige sig med menneskelivets indbyggede kvaler, var det mest meningsfulde, jeg havde oplevet. Så derfor blev jeg hængende, tog uddannelsen, og lige så stille blev det til en livsstil for mig at gå i terapi – og ikke akut brandslukning.

Derfor går jeg stadig i terapi. Når, der er noget der er svært, som jeg har brug for hjælp til at se på. Og når jeg har det godt og har overskud til at være nysgerrig på mig selv og til at udvikle mig lidt mere.

6 thoughts on “Hvorfor gå i terapi?

  1. At gå i terapi – at vedligeholde sig selv – er i min verden lige så væsentligt som en regelmæssig helbredsundersøgelse hos lægen og servicetjek af bilen. Desværre er vi mange, som først opdager terapiens verden, når krisen har kradset. Men måske er det terapiens natur, at noget skal være skidt, før vi er klar til den indsigt?

  2. Monica – jeg er selvfølgelig fuldstændig enig🙂 For mig er terapi en uundværlig del af mit liv, og jeg ville ønske, at mange flere ville unde sig selv det.
    Men jo, man skal nok være i krise/have det skidt for at tage skridtet – det er dér, der er en motivation for forandring.
    Det, som jeg dog ofte undrer mig over, er, hvor dårligt mennesker kan have det, og hvor utilfredse de kan være UDEN at gøre noget… Og jeg tænker ikke nødvendigvis terapi (selv om jeg selvfølgelig synes det er det bedste ;-)), men coaching, meditation – whatever, som tiltaler dén person.
    KH

  3. Kære Dorte
    Jeg kan godt lide, at du beskriver terapien som en livsstil. Det kan jeg fuldstændig genkende. Terapi, sproget, værdierne kryber ind under huden og bliver en integreret del af nogle af os. Bliver næsten som det organ, vi ånder igennem, i hvert fald sjæleligt. Og til stor undren for nogle mennesker. Dem der har valgt en anden vej, eller måske slet ikke har valgt og lader sig nøjes. Der kan være noget at rumme for mig der🙂
    Håber, at vel hos dig?!
    Knus Charlotte

  4. Jeg er ganske enig i betragtningerne om, hvor smuk og vedligeholdende terapi kan være. Er selv terapeut og ved hvordan terapi kan flytte/rykke/udvikle.

    Jeg arbejder med unge, og de ‘æder’ ikke så let ordet terapi. De vil hellere smage på ord som ‘coaching’, rådgivning og samtale, og kommer gerne til sådanne sessioner. Dog er det ikke altid let at skille tingene ad. Rådgivningen får en snert af terapi uden at den unge dog er ked af det. . Hvordan får vi brudt tabuet blandt unge omkring psykoterapi og psykoterapeuter?

  5. Charlotte – ja det er noget at rumme, også for mig😉

    Anni – jeg oplever også, at terapi er et ord, der skræmmer mange, ikke bare de unge… og ja, hvordan skal vi bryde tabuet. Personligt gør jeg det, at jeg fortæller vidt og bredt om terapi, og min egen erfaring med at være klient, og prøver at afmystificere det på den måde. Prøver at vise, at der ikke er noget odiøst i det, men at det bare er en måde at tage sig selv alvorligt og give sig selv den støtte, man har brug for for at leve et tilfredsstillende liv. At det kan være de helt hverdagsagatige ting, man arbejder med, og ikke nødvendigvis store traumer (selv om det kan det også være).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s