Grundfølelsen vrede

En af vores fire grundfølelser er vrede. Rigtig mange af os har det svært med vrede, og det er rigtig ærgerligt. Dén vrede, som du har god kontakt med, og som du kan udtrykke på en “passende” måde, bruger du nemlig til at sætte din grænser.

For mange er det sådan, at vreden enten slet ikke mærkes, bliver bevidst og udtrykkes – eller at vreden udtrykkes i eksplosioner, der blæser alt omkring (og i) dig omkuld. Disse yderpoler kan også indeholdes i samme menneske på forskellige tidspunkter. Begge dele virker på forskellig vis ødelæggende for dig.

Hvis du ikke mærker og udtrykker vrede, vender du den højst sandsynligt indad. Måske forvandler du den til sorg, måske sætter den sig som kropslige spændinger – under alle omstændigheder bliver det svært for dig at sætte grænser. Og du kommer til at æde en masse fra dine omgivelser.

Hvis du indimellem har raseri-anfald, er du heller ikke i kontakt med din vrede på en måde, så den kan være din ven. Når du mister selvkontrollen tager dine omgivelser dig højst sandsynligt ikke alvorligt, og du mister også efterhånden din selvrespekt. Og igen har du ikke fået sat grænser på en ordentlig og tydelig måde.

Hvis du arbejder med at mærke din vrede og udtrykke den på “passende” måde – dvs, på en tydelig og efter situationen afpasset måde – så kan vreden blive din ven. Den kan blive dit tegn om, at noget ikke er i orden, og den kan give dig kraften til at sige fra på en måde, så du bliver hørt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s