Medafhængighed

Hvad vil det sige at være medafhængig?

Hvis du lever sammen med en alkoholiker, og bliver sammen med personen, selv om jeres forhold er destruktivt, og der ingen forandringer sker, så er du højst sandsynligt medafhængig.

Det betyder, at du på en måde er ligeså afhængig af din partner, som han eller hun er af alkoholen. Du lader dit liv styre af din partners adfærd og følelsesmæssige udsving. Dit liv er præget af, at du forsøger at kontrollere din partner og holde sammen på dit og jeres liv.

Som medafhængig tager du et kæmpeansvar, og du knokler for at hverdagen skal hænge sammen, selv om det bliver sværere og sværere og mere og mere anstrengende. Samtidig daler dit selvværd i takt med alle fiaskoerne. Som familie isolerer i jer mere og mere, og sammen med alkoholikeren dækker du over og benægter virkeligheden.

Du har brug for at bryde dette mønster, hvis du vil have dit meningsfulde og glade live tilbage. Du kan blandt andet få hjælp i Al-Anon, eller du kan gå i individuel eller gruppe-terapi.

2 thoughts on “Medafhængighed

  1. Hej Dorte

    Jeg synes som altid, når jeg læser om Medafhængighed, at det egoistiske aspekt i medafhængigheden overses. Du er først og fremmest medafhængig for din egen skyld – det giver dig nogle følelser, du har behov for at føle dig værdi- og magtfuld, hvorfor du rent faktisk ganske ofte vil fungere som en fastholdende faktor for din partners/barns/vens afhængighed.

    Den medafhængige skader ikke bare sig selv, men også den afhængige.

  2. Hej Anna
    Jeg er fuldstændig enig i, at den medafhængige er med til at fastholde den afhængige i sin afhængighed – det er én af de ting, den medafhængige skal have fat i, hvis han/hun vil have en anden relation til “sin” afhængige. For sin egen skyld og for den afhængiges skyld.
    Når jeg skriver om at blive i et destruktivt forhold, mener jeg ikke at det er den afhængiges skyld, at det er destruktivt, og at det er “synd for” den medafhængige. Destruktiviteten går bestemt begge veje, og er noget der sker mellem parterne, i relationen.

    Det er rigtigt, at den medafhængige er blevet medafhængig, fordi der i den rolle findes en slags “belønning” i form af at føle sig værdi- eller magtfuld. Noget af det sværeste, når man arbejder med sin medafhængighed, er at erkende sin magtesløshed (ligesom det er for misbrugeren). Der er noget i din livshistorie, som gør, at du har brug for at føle dig nyttig, værdifuld, magtfuld (og som et offer) ved at have kontrol. Dybest set er det en måde at føle eksistensberettigelse. Jeg vil ikke kalde det egoistisk, men en måde at overleve på. Det er en umoden overlevelsesmekanisme, et umodent forsvar.
    Jeg vil give dig ret i, at man (jeg) er medafhængig for sin egen skyld. Alle uhensigtsmæssige forsvar – herunder medafhængighed – er udviklet på et tidspunkt, hvor de var dybt meningsfulde, og gav et “udbytte”. Til gengæld tror jeg kun på at vi kan udvikle os med anerkendelse, omsorg og kærlig holden fast – ikke med bebrejdelser om egoisme og skyld.

    KH Dorte

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s