Barn af alkoholiker #4

Mange voksne børn af alkoholikere udøver en nådesløs selvkritik. Det handler dybest set om, at det ikke lykkedes dig at stoppe drikkeriet i din familie som barn. Du blev sikkert også kritiseret for alt og ingenting, og intet du gjorde var godt nok. Måske blev du endda direkte beskyldt for at være skyld i drikkeriet, fordi du var så umulig en unge.

Den negative selvopfattelse er nu, hvor du er voksen, så integreret i dig, at du helt automatisk tager ansvaret for de ting, der går galt. Og omvendt, hvis noget går godt, opfatter du det ikke som din fortjeneste men som nogle andres eller omstændighedernes.

At kritisere dig selv og rakke dig selv ned er en indgroet vane, at vende alting indad og bebrejde dig selv, og det kan blive ganske opslidende.

For at ændre på det, skal du øve dig i at se på dig selv med kærlighed og omsorg. I forandringsfasen kan det føles meget utrygt og ubehageligt at indtage en positiv, rosende eller anerkendende holdning til dig selv – simpelthen fordi det er så uvant. AL forandring og udvikling går gennem smerte og ubehag, også når det umiddelbart virker positivt, hvad der sker. Det kan være nødvendigt med støtte i terapi, hvor terapeuten anerkender, møder og udviser dig omsorg.

Du kan læse mere i Janet G. Woititz’ bog “Voksne børn af alkoholikere”.

3 thoughts on “Barn af alkoholiker #4

  1. Jeg er opvokset i omsorgssvigt og derfor også som voksen ødelagt på mange områder. Bl. a har jeg problemer med nærhed og sociale realitioner. Selv om jeg er blevet voksen, præger det stadig hele min personlighed og alle de psykologer jeg har gået til, kan ikke hjælpe mig. Undre mig, når fx dr. Phil kan hjælpe andre, der også kommer fra dys funktionel miljø (Omsorgssvigt), men ikke herhjemme. Oveni i en depretion, er jeg lige gået fra min kæreste, igen, han drikker. Andre kærester jeg har haft er psykopater eller også er de sære. Jeg selv er forskuet i hovede og min storebror lider også. Aner ikke hvad jeg skal stille op og kan ikke selv hjælpe mig selv. Køre bare rundt i et mønster, selv om jeg ved det er forkert. Det var lidt triste tanker fra mig.

  2. Kære Karina
    Jeg er ked af at høre, at du har det så svært! Du er desværre ikke alene, da det er fuldstændig normalt, at man langt ind i sit voksenliv døjer med de ting, du beskriver, når man ikke er blevet taget oredentligt af som barn – fx p.g.a. alkoholmisbrug i barndomshjemmet.
    Jeg synes du har ret i, at man ikke kan klare det alene. Det er nødvendigt med en dygtig og omsorgfuld terapeut og/eller en gruppe, hvor man i tryghed kan arbejde med sine problmer.
    Hvis du er under 36 år, kan du henvende dig i TUBA (www.tuba.dk), som jeg på det varmeste kan anbefale. Og hvis du har råd til det, synes jeg at du skal finde en terapet, som virkelig ved noget om det her. At du ikke har følt dig hjulpet af psykolger, kan skyldes at de ikke har haft nok indsigt i det at være voksen barn af alkoholiker – eller fordi du af en eller anden grund ikke har haft nok tillid til dem, så det er blevet muligt for dig at få arbejdet med alt det smertefulde i din historie.
    Jeg ønsker dig alt det bedste.
    KH Dorte

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s