Terapi til forældre – et eksempel

Jeg har lyst til at give et eksempel på det, jeg skrev om forleden – et eksempel fra mit eget liv.

Min datter er ofte meget genert, reserveret og tilbageholdende i forhold til nye mennesker, især voksne, som hun ikke kender. Det var gennem længere tid svært for mig. Jeg vidste ikke, hvorfor hun var sådan, hvordan jeg skulle hjælpe hende, og var i det hele taget meget bekymret for, hvordan hun dog skulle klare sig.

Jeg tog det op i min egen terapi og begyndte med støtte fra min terapeut at arbejde med min egen generthed. I stedet for at se på min datters “problem”, måtte jeg vende kikkerten indad og se på, hvilken rolle min egen generthed har spillet i mit liv. Hvordan har den været et problem, hvad har den gjort af godt for mig, er der noget jeg kan takke den for osv. osv.

Det er en måde at acceptere, anerkende og integrere genertheden som del af mig selv. Det er det, som nogle kalder “skyggearbejde”.

Pointen er, at når jeg har accepteret og integreret fx genertheden som en del af mig selv, kommer jeg ikke til at lægge min egen forkerthedsfølelse over på min datter, når jeg ser min egen skyggeside i hende. Hun skal ikke bære min bekymring, og på den måde sætter jeg hende fri. Hvem ved – måske er det slet ikke et problem for hende at være genert? Måske kommer det “forkerte” ved det kun fra mig.

2 thoughts on “Terapi til forældre – et eksempel

  1. Dorte, du har så evig ret i, at det ‘skyggearbejde’ er fuldstændig essentielt, hvis vi ikke ønsker at lave den ene projektion efter den anden, fx på vores børn – eller vores elever.
    – Jeg kender ikke nogen lærere, der skælder så meget ud på elever, der kommer for sent…som de lærere der altid selv kommer for sent til lærermøderne! Det er ikke af ond vilje, for det sker på et dybt ubevidst plan. Men når de ser Søren eller Mette komme ind 10 min. for sent, vækker det alle de frustrationer, den stress og dårlige samvittighed, som de selv har oplevet. Det møgfald Søren eller Mette får, er derfor i virkeligheden er rettet mod dem selv, og det er synd for begge parter.
    Derfor er det så vigtigt, at der fx også på læreruddannelsen kommer et øget fokus på betydningen af den personlige udvikling. Når lektor Blomme kan rumme sine egne fejltagelser, bære over med dem – for som han selv siger, dog uden at mene det “Det er menneskeligt at fejle” – vil han se på sine elever med milde øjne, så alle kan komme godt videre på både fagligt og menneskeligt. Det fortjener alle mennesker
    Det

  2. TUSIND TAK FOR AT DU GIVER ET EKSEMPEL , det gør det meget konkret for mig og igen tak for inspirerende læsning, der giver stof til tanker…
    Kh
    Louise

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s