Dødsbevidsthed og livslyst

Jeg har på det sidste igen været optaget af den eksistentielle psykoterapeut Irvin D. Yaloms bøger. At Yalom er eksistentiel psykoterapeut betyder, at han bl.a. er optaget af det, som han kalder “de ultimative anliggender” i menneskelivet.

Et af disse ultimative anliggender – eller vilkår – er at vi alle skal dø, og om det har Yalom skrevet bogen “Som at se på solen”. Den handler om dødsangst og hvordan vi kan håndtere den og endda profitere af den. Det er paradoksalt nok en meget livsbekræftende bog.

Den handler om, hvordan dødsangsten kan omdannes til en bevidsthed om accept af, at vi skal dø. En accept, som vi kan leve med på en anden måde end angsten, som kan smadre vores liv.

At leve med bevidstheden om, at vi skal dø, kan give os modet til at leve det liv, vi ønsker, og i sidste ende give os livslyst i stedet for livs- og/eller dødsangst.

Bogen er fyldt med eksempler fra Yaloms liv som terapeut, og han deler gavmildt ud af sine egne erfaringer – både professionelle og private, og den er virkelig læseværdig og hermed anbefalet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s