Hvornår er man alkoholiker?

Og hvornår drikker man “bare” lidt for meget? Hvordan kan jeg vide, om min partner/mor/far/gode ven er alkoholiker, eller om de bare (måske for en periode) er ude i et overforbrug, som de kan stoppe igen, når de vil?

Det er spørgsmål, som jeg ofte møder, når jeg har pårørende til (måske) alkoholikere i terapi. Det er som om, at det er meget grænseoverskridende at beskylde nogen for at være alkoholiker. Det er det på en måde jo også, men det er værd at holde fast i, at en andens alkoholforbrug eller forhold til alkohol spiller en rolle for dig som pårørende – ellers ville du jo slet ikke begynde at stille spørgsmålene.

Så hvornår er man alkoholiker? Det handler ikke om hvor meget man drikker, men om hvordan éns druk påvirker én selv og éns omgivelser. Hvis det påvirker dig som pårørende, hvordan en anden drikker, så er der sandsynligvis noget om din fornemmelse af, at der er noget galt – at noget ikke er normalt. Og det er meget vigtigt at tage din fornemmelse her alvorligt, så du har mulighed for at arbejde med, hvordan du vil forholde dig i den situation – for alkoholikeren kommer du ikke til at ændre. Det skal han/hun selv ville og gøre.

Reklamer

Planer for 2011

Godt nytår til dig derude!

Jeg kom roligt ind i det – efter dejlig sushi og rødvin lå jeg kl. 24 mellem mine to børn og lyttede til fyrværkeriet. Sådan er min nytårsaften god med to små børn.

Så hvad skal 2011 bringe?

Jeg har planer om, at det, der giver mig mening her i livet, skal fylde endnu mere – dvs. jeg vil beskæftige mig endnu mere med terapi både personligt og professionelt.

Professionelt vil jeg åbne op for flere individuelle klienter, og jeg fortsætter mit samarbejde med den skønne Katja, hvor vi sammen skal starte flere grupper for pårørende til alkoholikere og misbrugere.

Personligt er der ting, jeg ønsker at arbejde terapeutisk med og fordybe mig endnu mere i – og bl.a. derfor har jeg besluttet at tage en efteruddannelse i kropterapi ved Akademiet for Psykoterapi.

Hvilke planer har du for 2011?

Nye grupper for pårørende

Det har været en sand fornøjelse at samarbejde med Katja omkring opstarten af en terapeutisk gruppe for pårørende til alkoholikere. Gruppen er nu godt i gang (og åbner op for nye medlemmer i januar 2011, hvis du er interesseret), og det er skønt at være en del af den helt særlige energi, der kan opstå i en gruppe, hvor deltagerne i dén grad genkender sig selv i hinanden.

Det er derfor med stor fryd, at jeg kan præsentere Katjas og mit nye udvidede samarbejde omkring grupper lige her.

Hvad er medmisbrug?

Lever du sammen med en alkoholiker? Bliver du sammen med ham eller hende, selv om du meget af tiden har det elendigt i forholdet? Bliver du selv om du meget af tiden føler angst, vrede, voldsom ked af det-hed, desperation, forladthed?

En medmisbruger er et menneske, der tillader et andet menneskes adfærd at påvirke sig i så høj grad, at hendes liv er kontrolleret af den andens adfærd og sindsstemning. Samtidig er medmisbrugeren besat af behovet for at kontrollere dette andet menneskes adfærd og kan ikke opgive håbet om, at hvis bare hun gør det rigtige, vil drikkeriet og dermed al hendes lidelse stoppe. (Og medmisbrugeren kan ligeså godt være en mand).

En medmisbruger er afhængig af alkoholikeren på samme måde som alkoholikeren er afhængig af alkohol. Afhængigheden viser sig ved, at éns liv bliver ved med at dreje sig om den anden person, al energi, følelser og tanker går til den anden person i stedet for mod én selv.

At være medmisbruger er utrolig pinefuldt, og det kan være svært for andre at forstå, hvad det handler om, hvilket blot gør din ensomhed endnu større. Hvis du vil arbejde med dit medmisbrug, kan det være en uvurderlig støtte at være i en gruppe, hvor du møder ligesindede. Det kan være i Al-Anon eller læs mere under menupunktet “Grupper” ovenfor.

Barn af alkoholiker #5

Voksne børn af alkoholikere har tit svært ved at more sig. Det hænger selvfølgelig sammen med, at du ikke havde det ret sjovt som barn, for dengang var der virkelig ikke ret meget at more sig over. Stemningen i et hjem præget af alkoholisme er ikke ligefrem sjov, fjollet eller uhøjtidelig.

Tværtimod har livet ofte været meget alvorligt og bittert, og samtidig er du sikkert blevet pålagt en voksenrolle og et ansvar, som var langt forud for din alder.

Det spontane, barnlige, fjollede er blevet kvalt i dig, og også nu, hvor du er voksen, sker det sjældent for dig, at du lader dig rive med af leg, fest og pjatteri.

Kunne du tænke dig, at det var anderledes? Så er du nødt til at arbejde med at vække dit indre barn til live. Gør nogle af de barnlige ting, du aldrig har prøvet. Prøv at komme i tanke om, hvilke lege, du drømte om som barn. Hvilke fantasier havde du om at have det sjovt?

Det kan også være en god idé at være sammen med mennesker, som du ved er gode til at have det sjovt, og gode til at finde på fis og ballade. Det vil sikkert føles ubekvemt og kunstigt i starten, når du kaster dig ud i en sjov leg. Sådan er det med al udvikling og forandring. Måske vil du føle dig til grin og blive genert, men efterhånden vil du erfare, hvor meget glæde det også bringer dig.

Du kan læse mere i Janet G. Woititz’ “Voksne børn af alkoholikere”.

Du kan også arbejde med det i individuel terapi eller i en gruppe – se mere ovenfor.

Barn af alkoholiker #4

Mange voksne børn af alkoholikere udøver en nådesløs selvkritik. Det handler dybest set om, at det ikke lykkedes dig at stoppe drikkeriet i din familie som barn. Du blev sikkert også kritiseret for alt og ingenting, og intet du gjorde var godt nok. Måske blev du endda direkte beskyldt for at være skyld i drikkeriet, fordi du var så umulig en unge.

Den negative selvopfattelse er nu, hvor du er voksen, så integreret i dig, at du helt automatisk tager ansvaret for de ting, der går galt. Og omvendt, hvis noget går godt, opfatter du det ikke som din fortjeneste men som nogle andres eller omstændighedernes.

At kritisere dig selv og rakke dig selv ned er en indgroet vane, at vende alting indad og bebrejde dig selv, og det kan blive ganske opslidende.

For at ændre på det, skal du øve dig i at se på dig selv med kærlighed og omsorg. I forandringsfasen kan det føles meget utrygt og ubehageligt at indtage en positiv, rosende eller anerkendende holdning til dig selv – simpelthen fordi det er så uvant. AL forandring og udvikling går gennem smerte og ubehag, også når det umiddelbart virker positivt, hvad der sker. Det kan være nødvendigt med støtte i terapi, hvor terapeuten anerkender, møder og udviser dig omsorg.

Du kan læse mere i Janet G. Woititz’ bog “Voksne børn af alkoholikere”.