Hvornår er man alkoholiker?

Og hvornår drikker man “bare” lidt for meget? Hvordan kan jeg vide, om min partner/mor/far/gode ven er alkoholiker, eller om de bare (måske for en periode) er ude i et overforbrug, som de kan stoppe igen, når de vil?

Det er spørgsmål, som jeg ofte møder, når jeg har pårørende til (måske) alkoholikere i terapi. Det er som om, at det er meget grænseoverskridende at beskylde nogen for at være alkoholiker. Det er det på en måde jo også, men det er værd at holde fast i, at en andens alkoholforbrug eller forhold til alkohol spiller en rolle for dig som pårørende – ellers ville du jo slet ikke begynde at stille spørgsmålene.

Så hvornår er man alkoholiker? Det handler ikke om hvor meget man drikker, men om hvordan éns druk påvirker én selv og éns omgivelser. Hvis det påvirker dig som pårørende, hvordan en anden drikker, så er der sandsynligvis noget om din fornemmelse af, at der er noget galt – at noget ikke er normalt. Og det er meget vigtigt at tage din fornemmelse her alvorligt, så du har mulighed for at arbejde med, hvordan du vil forholde dig i den situation – for alkoholikeren kommer du ikke til at ændre. Det skal han/hun selv ville og gøre.

Hvad er medmisbrug?

Lever du sammen med en alkoholiker? Bliver du sammen med ham eller hende, selv om du meget af tiden har det elendigt i forholdet? Bliver du selv om du meget af tiden føler angst, vrede, voldsom ked af det-hed, desperation, forladthed?

En medmisbruger er et menneske, der tillader et andet menneskes adfærd at påvirke sig i så høj grad, at hendes liv er kontrolleret af den andens adfærd og sindsstemning. Samtidig er medmisbrugeren besat af behovet for at kontrollere dette andet menneskes adfærd og kan ikke opgive håbet om, at hvis bare hun gør det rigtige, vil drikkeriet og dermed al hendes lidelse stoppe. (Og medmisbrugeren kan ligeså godt være en mand).

En medmisbruger er afhængig af alkoholikeren på samme måde som alkoholikeren er afhængig af alkohol. Afhængigheden viser sig ved, at éns liv bliver ved med at dreje sig om den anden person, al energi, følelser og tanker går til den anden person i stedet for mod én selv.

At være medmisbruger er utrolig pinefuldt, og det kan være svært for andre at forstå, hvad det handler om, hvilket blot gør din ensomhed endnu større. Hvis du vil arbejde med dit medmisbrug, kan det være en uvurderlig støtte at være i en gruppe, hvor du møder ligesindede. Det kan være i Al-Anon eller læs mere under menupunktet “Grupper” ovenfor.

Barn af alkoholiker #5

Voksne børn af alkoholikere har tit svært ved at more sig. Det hænger selvfølgelig sammen med, at du ikke havde det ret sjovt som barn, for dengang var der virkelig ikke ret meget at more sig over. Stemningen i et hjem præget af alkoholisme er ikke ligefrem sjov, fjollet eller uhøjtidelig.

Tværtimod har livet ofte været meget alvorligt og bittert, og samtidig er du sikkert blevet pålagt en voksenrolle og et ansvar, som var langt forud for din alder.

Det spontane, barnlige, fjollede er blevet kvalt i dig, og også nu, hvor du er voksen, sker det sjældent for dig, at du lader dig rive med af leg, fest og pjatteri.

Kunne du tænke dig, at det var anderledes? Så er du nødt til at arbejde med at vække dit indre barn til live. Gør nogle af de barnlige ting, du aldrig har prøvet. Prøv at komme i tanke om, hvilke lege, du drømte om som barn. Hvilke fantasier havde du om at have det sjovt?

Det kan også være en god idé at være sammen med mennesker, som du ved er gode til at have det sjovt, og gode til at finde på fis og ballade. Det vil sikkert føles ubekvemt og kunstigt i starten, når du kaster dig ud i en sjov leg. Sådan er det med al udvikling og forandring. Måske vil du føle dig til grin og blive genert, men efterhånden vil du erfare, hvor meget glæde det også bringer dig.

Du kan læse mere i Janet G. Woititz’ “Voksne børn af alkoholikere”.

Du kan også arbejde med det i individuel terapi eller i en gruppe – se mere ovenfor.

Barn af alkoholiker #4

Mange voksne børn af alkoholikere udøver en nådesløs selvkritik. Det handler dybest set om, at det ikke lykkedes dig at stoppe drikkeriet i din familie som barn. Du blev sikkert også kritiseret for alt og ingenting, og intet du gjorde var godt nok. Måske blev du endda direkte beskyldt for at være skyld i drikkeriet, fordi du var så umulig en unge.

Den negative selvopfattelse er nu, hvor du er voksen, så integreret i dig, at du helt automatisk tager ansvaret for de ting, der går galt. Og omvendt, hvis noget går godt, opfatter du det ikke som din fortjeneste men som nogle andres eller omstændighedernes.

At kritisere dig selv og rakke dig selv ned er en indgroet vane, at vende alting indad og bebrejde dig selv, og det kan blive ganske opslidende.

For at ændre på det, skal du øve dig i at se på dig selv med kærlighed og omsorg. I forandringsfasen kan det føles meget utrygt og ubehageligt at indtage en positiv, rosende eller anerkendende holdning til dig selv – simpelthen fordi det er så uvant. AL forandring og udvikling går gennem smerte og ubehag, også når det umiddelbart virker positivt, hvad der sker. Det kan være nødvendigt med støtte i terapi, hvor terapeuten anerkender, møder og udviser dig omsorg.

Du kan læse mere i Janet G. Woititz’ bog “Voksne børn af alkoholikere”.

Barn af alkoholiker #3

Hvis du er vokset op i en alkoholisk familie oplever du sikkert tit, at du kommer til at lyve, når du lige så godt kunne sige sandheden – i situationer, hvor du ikke høster nogen reel fordel af at lyve.

I den alkoholiske familie gennemsyrer løgnen alt: Misbruget skjules for omverdenen. Man taler ikke åbent om det indbyrdes. Alkoholikerens partner og efterhånden også børnene dækker over alkoholikeren; kommer med løgne og dækhistorier. Alkoholikeren lyver om sit misbrugs omfang og sine intentioner om det ene og det andet.

Samtidig benægtes virkeligheden ofte, og barnets oplevelser anerkendes ikke og forkastes ofte direkte som løgne. Denne cocktail gør, at det efterhånden ikke giver mening for barnet at sige sandheden, og løgnen bliver en vane og sker helt automatisk.

Som voksen kan denne vane dog skabe vanskeligheder for dig, og det kan være nødvendigt at arbejde med at bryde den. Det kan du gøre ved – uden at dømme dig selv – nøgternt at undersøge i hvilke situationer, du lyver. Er det når du er stresset, træt, nervøs eller noget helt andet? Er det anderledes, når du er tryg eller udhvilet? Beslut dig for at stoppe med at lyve, og gør det så så godt du kan, samtidig med at du undersøger, hvad der skete, når det glipper.

Du kan læse mere i Janet G. Woititzs bog “Voksne børn af alkoholikere”.

Medafhængighed

Hvad vil det sige at være medafhængig?

Hvis du lever sammen med en alkoholiker, og bliver sammen med personen, selv om jeres forhold er destruktivt, og der ingen forandringer sker, så er du højst sandsynligt medafhængig.

Det betyder, at du på en måde er ligeså afhængig af din partner, som han eller hun er af alkoholen. Du lader dit liv styre af din partners adfærd og følelsesmæssige udsving. Dit liv er præget af, at du forsøger at kontrollere din partner og holde sammen på dit og jeres liv.

Som medafhængig tager du et kæmpeansvar, og du knokler for at hverdagen skal hænge sammen, selv om det bliver sværere og sværere og mere og mere anstrengende. Samtidig daler dit selvværd i takt med alle fiaskoerne. Som familie isolerer i jer mere og mere, og sammen med alkoholikeren dækker du over og benægter virkeligheden.

Du har brug for at bryde dette mønster, hvis du vil have dit meningsfulde og glade live tilbage. Du kan blandt andet få hjælp i Al-Anon, eller du kan gå i individuel eller gruppe-terapi.

Barn af alkoholiker #2

Èn af de ting, der kan være vanskelig for dig, der er vokset op i en misbrugsfamilie, er at gennemføre et projekt. Store som små projekter har det med ikke at blive færdige eller fulgt helt til dørs – at få ordnet cyklen eller færdiggjort dit speciale. Det bliver svært for dig at overskue og strukturere det, der skal gøres, og højst sandsynligt løber du sur i det.

Hvorfor er det sådan? Det handler om, at der i et alkoholisk hjem bliver givet en frygtelig masse løfter, der ikke bliver holdt. Der bliver lagt en masse planer, men ingen af dem bliver rigtig til noget. Den skønne sommerhus-tur, dén hule i skal bygge sammen, da I skulle ordne dit værelse – det hele løber ud i sandet. Det har derfor ikke været en del af din barndom, at du helt naturligt har set og lært, hvordan man gennemfører ting. Hvordan man får en idé, lægger en plan, følger denne plan og gennemfører og afslutter et projekt.

Så hvad kan du gøre? Måske gør det en forskel bare det at vide, at der er en god grund til, at du har det, som du har det. Måske kan du give dig selv lidt forståelse og anerkendelse for, at du er som du er, i stedet for at være fyldt af selv-bebrejdelse, når du igen er kørt sur i et projekt. Og så bliver du nødt til meget bevidst med din vilje at lægge en struktur med en realistisk tidsplan, når der er noget du skal gennemføre.

Du har højst sandsynligt brug for en person, der kan støtte dig i denne proces. Èn der forstår og anerkender, at det er et dybtgående reelt problem for dig, og at det ikke handler om almindelig magelighed og udskydelse af ting, når du har svært ved at færdiggøre dine opgaver.

Du kan læse mere i Janet G. Woititz bog “Voksne børn af alkoholikere”.