Hvad går terapi ud på?

Terapi handler dybest set om at få støtte til at blive mere sig selv. Det betyder, at det terapeutiske arbejde ikke handler om, at du skal blive en anden – tværtimod skal du lære dig selv at kende, lige som du er.

Uanset hvilke vanskeligheder, du kommer med, vil det nedenunder handle om, at du ikke er tro mod dig selv. På et eller andet tidspunkt i dit liv, har du måtte pakke dit eget autentiske væsen væk – som en overlevelsesmekanisme. I dit nuværende liv bliver det før eller siden en begrænsning for dig. Livet kan komme til at føles tomt og meningsløst, eller du opdager, at du bliver ved med at gentage destruktive mønstre – velvidende at det er dårligt for dig, men ude af stand til at stoppe det og tage vare på dig selv.

I terapi kan du få støtte til at finde ind til dig igen. Støtte til at mærke dine egne behov, lyster og grænser. Støtte til at stå ved det, som du mærker. Støtte til at møde verden fra et sted, hvor du er i kontakt med dig selv.

Terapi handler om at få den anerkendelse og opbakning, som alle mennesker har brug for, for at du kan blive mere og mere dig.

Reklamer

At elske for meget

Har du læst bogen “Kvinder der elsker for meget” og tænkt, at det altså ikke er helt dig. De mænd (kvinder), du forelsker dig i, er da ikke langt ude. Ikke alkoholiserede, utilregnelige, voldelige, taberagtige. De er måske bare lidt fjerne, fraværende og svære at holde fast i et forpligtende forhold… Men er der alligevel noget, du genkender? Noget du mærker som et sug i maven, når du læser?

At elske for meget har ikke så meget at gøre med, hvordan de helt nøjagtigt er, dem som du er tiltrukket af. At elske for meget handler om, at der sker noget med dig, når du går ind i en nær relation. Du mister dig selv, forsvinder over i den anden, bliver afhængig af den anden. Det handler om, at der for dig er et sug henimod mennesker, som dybest set ikke kan give dig det, du længes efter.

Det kan være du selv har det svært med nær kontakt og på denne måde indirekte undgår det. Det kan være du kun kan føle, at du har værdi, når du hjælper og redder den anden. Det kan være du dybest set føler dig så uelskelig, at du kun kan forestille dig at få kærlighed ved betingelsesløst at stille dig til rådighed.

I terapi kan du undersøge, hvad dine dysfunktionelle forhold handler om for dig med lige netop din livshistorie.

Hvordan fører psykoterapi til forandring?

Indenfor gestaltterapien taler man om forandringens paradoks, som handler om forskellen på at blive ved dét, der er, og at gå fra det – og hvordan disse forskellige måder at forholde sig på har betydning for udvikling og vækst.

Når noget er svært for os, er vi mennesker som oftest optaget af, hvordan vi burde være, eller hvordan vi ikke vil være. Det betyder, at vi ikke er med dét, der er. Vi ser hverken os selv eller vores omverden, som den er, men er styret af gamle overbevisninger, overlevelsesmekanismer, ønskedrømme osv.

Når vi opdager noget i os selv, som ikke er, som vi synes det skal være, så vil vi gerne videre. Vi bliver optaget af, hvordan vi og verden burde se ud i en fremtid. Paradokset er, at dette ønske om at komme videre bremser for vækst.

Vejen til vækst er at blive ved det, der er – og undersøge det, dvs. at fordybe sig i, vende og dreje, hvem jeg er i alle mine forskellige dele af min personlighed. Gennem dette arbejder er det muligt at nå frem til en anerkendelse af sig selv, og SÅ kan forandringen ske.

At ønske sig videre bremser den personlige udvikling, fordi man på den måde faktisk forlader sig selv, som man er her og nu. Når jeg går fra mig selv, kan jeg ikke rykke mig, fordi jeg har forladt virkeligheden og lever i en drømmeverden.

Når jeg derimod bliver ved mig selv og anerkender mig selv, kan jeg flytte mig, hvis det er nødvendigt, fordi jeg er i kontakt med virkeligheden og dét, der er.

Det kan føles både pinefuldt og sørgmodigt at give slip på ønske-forestillingerne, og det kan føles slidsomt og kedeligt at se grundigt på mig selv og min virkelighed – men i kontakten med virkeligheden ligger rigdommen, for det er når jeg er i virkeligheden, at jeg har mulighed for at leve et godt liv.

Nye grupper for pårørende

Det har været en sand fornøjelse at samarbejde med Katja omkring opstarten af en terapeutisk gruppe for pårørende til alkoholikere. Gruppen er nu godt i gang (og åbner op for nye medlemmer i januar 2011, hvis du er interesseret), og det er skønt at være en del af den helt særlige energi, der kan opstå i en gruppe, hvor deltagerne i dén grad genkender sig selv i hinanden.

Det er derfor med stor fryd, at jeg kan præsentere Katjas og mit nye udvidede samarbejde omkring grupper lige her.

Hvad skete der dog med min blog?

Det er jo så frygtelig lang tid siden, jeg har skrevet. Ikke fordi jeg ikke beskæftiger mig med eller tænker på terapiens fortræffeligheder – for det gør jeg det meste af tiden – men fordi… ja hvad? Tiden bare går med arbejde, børn, mand, logistik, praktik i hverdagen, madpakker, trummerum….

Og så bruger jeg lige pludselig ikke tid på mig selv, og det der betyder noget for mig og tanker mig op med energi – fx at skrive her, hvor jeg reflekterer over, hvad det egentlig er jeg laver.

Når jeg (endelig) opdager det, er det tid til at stoppe op, give mig selv et åndehul, tage mig tiden, trække vejret, kigge lidt ud i luften og få kontakt med mig selv igen. Få kontakt med det, der er meningsfuldt for mig.

Så nu skal der liv i bloggen igen, for den er ét af mine små åndehuller i hverdagen.

PS: På onsdag starter (med en uges forsinkelse) gruppen for pårørende til alkoholikere. Der er stadig et par pladser, og du er velkommen til at kontakte mig, hvis du tror, det kunne være noget for dig.

Om at blive bedre til at mærke sine følelser

I denne måneds Bazar er der en artikel, som jeg har medvirket til gennem et interview. Artiklen handler om, hvorfor det er vigtigt at mærke dine følelser; hvordan det giver en bedre kontakt til dig selv og ikke mindst, hvordan man gør.

Du har måske som mange andre lært, at det har størst værdi at være rationel, at du må bruge dit intellekt og din “sunde fornuft”, når du skal forholde dig til livets hændelser. Det er rigtig ærgerligt, for det er når du lytter til hjertet og dine følelser, at du kommer i kontakt med dig selv – dine værdier, ønsker, håb, behov, længsler – og det er i denne kontakt, at det bliver muligt for dig at tage beslutninger, der leder dig hen imod et liv, der giver mening for lige netop dig.

Forandringens paradoks

Det øjeblik du fuldt ud accepterer dig selv, bliver forandring mulig. Lyder det mærkeligt bagvendt? Det er det på en måde også, og det er det, man kalder forandringens paradoks indenfor terapi.

Det er sådan, at hvis du ønsker at ændre noget ved dig selv –  en følelse, en reaktionsmåde, en tankegang – så går den terapeutiske vej over accept og anerkendelse af denne del af dig. Og SÅ bliver forandringen mulig.

Hvordan gør man så det? Det gør man fx sammen med en god terapeut, som hjælper dig med at få det hele frem i lyset. Som hjælper dig med at forstå dine følelser, tanker, reaktioner. Som stiller spørgsmålet, om du godt kan forstå at du eksempelvis føler vrede i den og den situation  set i lyset af din historie,  hvad du har været udsat for, dine erfaringer? Giver det mening for dig, at du føler vrede?

Og når du begynder at forstå dig selv anerkende dig selv, kommer belønningen  i form af, at dine mønstre langsomt slipper og forandrer sig, og giver dig mulighed for nye valg.