Dødsbevidsthed og livslyst

Jeg har på det sidste igen været optaget af den eksistentielle psykoterapeut Irvin D. Yaloms bøger. At Yalom er eksistentiel psykoterapeut betyder, at han bl.a. er optaget af det, som han kalder “de ultimative anliggender” i menneskelivet.

Et af disse ultimative anliggender – eller vilkår – er at vi alle skal dø, og om det har Yalom skrevet bogen “Som at se på solen”. Den handler om dødsangst og hvordan vi kan håndtere den og endda profitere af den. Det er paradoksalt nok en meget livsbekræftende bog.

Den handler om, hvordan dødsangsten kan omdannes til en bevidsthed om accept af, at vi skal dø. En accept, som vi kan leve med på en anden måde end angsten, som kan smadre vores liv.

At leve med bevidstheden om, at vi skal dø, kan give os modet til at leve det liv, vi ønsker, og i sidste ende give os livslyst i stedet for livs- og/eller dødsangst.

Bogen er fyldt med eksempler fra Yaloms liv som terapeut, og han deler gavmildt ud af sine egne erfaringer – både professionelle og private, og den er virkelig læseværdig og hermed anbefalet.

Reklamer

Opfindelsen af ny terapi

Jeg har netop genlæst Irvin D. Yaloms skønne roman “Sex, løgn og psykoterapi” (med den noget mere originale amerikanske titel “Lying on the Couch”). Den handler bl.a. om en yngre terapeuts opgør med den traditionelle, ortodokse psykoanalyse og hans forsøg på at skabe en terapi, hvor ærligheden går begge veje. Dvs. både terapeut og klient forpligter sig på et forhold, der er præget af fuldstændig åbenhed.

Baggrunden for denne tilgang til terapi er en tro på, at det er relationen mellem terapeut og klient, der helbreder, mere end det er nogle bestemte teknikker, tolkninger, interventioner fra terapeutens side. Det betyder, at det, der virker i terapien, bliver noget mere subtilt, noget der sker “mellem linierne”, ofte på uforudsigelig og overraskende vis.

Jeg har tidligere skrevet om Yaloms tanke om at skabe en ny terapi til hver klient. Denne idé fylder også i “Sex, løgn og psykoterapi”, og knyttes til tanken om, at det er relationen, der helbreder. Et sted i bogen siger den unge psykoterapeut, at det ikke er selve den nye terapi til hver klient, der i sig selv er virkningsfuld. Det er processen omkring opfindelsen af den nye terapi, der er betydningsfuld. Processen, hvor terapeut og klient arbejder sammen om at opfinde en terapi, der er givende for lige netop dén klient – dét er på en måde selve terapien.

Hvis du synes disse tanker er interessante, kan jeg kun anbefale hele Yaloms forfatterskab – der er nok at tage fat på, både af fag- og skønlitteratur. “Sex, løgn og psykoterapi” er et godt sted at starte – den er virkelig morsom samtidig med at den tager fat i nogle vægtige emner bl.a. omkring ærlighed, grænser og etik i psykoterapi.

Individuel terapi

Den kendte psykiater og eksistentielle psykoterapeut Irvin D. Yalom skriver, at terapeuten skal forsøge at skabe en ny terapi til hver enkelt klient (bl.a. i sin bog “Terapiens essens”). Det kan man da kalde individuel terapi!

Tanken bygger på en udvidelse af Jungs idé om hver enkelt klients unikke indre verden og sprog, som gør at terapeuten må opfinde et nyt terapeutisk sprog, hver gang hun møder en ny klient.

Denne tanke om en ny terapi til hver ny klient har fascineret mig, siden jeg stødte på den første gang. Og efterhånden som jeg får flere og flere klienter, oplever jeg, hvor sand den er. Nogle har brug for at sætte ord på deres følelser og oplevelser for at skabe lidt orden i et følelsesmæssigt kaos. Nogle er så gode til at snakke, at de har brug for støtte til at tie stille og mærke sig selv. Andre igen har brug for at få kontakt til deres krop. Nogle skal støttes i at finde deres kraft, andre har brug for at undersøge, hvad der sker, hvis de giver efter og tillader sig at være svage. Osv., osv.

Terapeuten må møde hver enkelt klient som det unikke menneske, hun er, og terapeuten må gå de veje, klienten går. Der er intet fastlagt skema eller en plan for, hvad man skal nå, eller hvor man skal ende i sin terapi. Det vil vise sig løbende og spontant i kontakten og relationen mellem klienten og terapeuten.

Og det er lige netop dette kreative og spontane aspekt af mit arbejde som terapeut, jeg elsker.