Opbakning

For mig er det et kontinuerligt terapeutisk arbejde at lære at give mig selv opbakning. Hvis jeg ikke løbende arbejder med at finde ud af, hvordan jeg giver mig selv opbakning og støtte, så smuldrer min fornemmelse for mig selv og mine grænser. Hvis jeg ikke er bevidst og opmærksom kommer jeg – uden at jeg lægger mærke til det – til at nedgøre og underkende mig selv og ikke tage mig selv alvorligt.

Når jeg kommer til at nedgøre mig selv eller miste mig selv, mærker jeg det blandt andet kropsligt, og derfor er det også muligt at arbejde med denne problematik på en kropsterapeutisk måde. Når jeg er ude af kontakt med mig selv føles min krop urolig og flagrende, og det er et dårligt udgangspunkt for at sætte grænser eller udvise autoritet.

Kropsterapi kan fx være at finde et roligt sted i kroppen og hente styrke derfra. Et sted i kroppen, som jeg kan søge hen til og tage kontakt til, når jeg har brug for at samle mig og komme hjem til mig selv igen. Kropsterapi kan også være støtte til åndedrættet for ad den vej at falde til ro i kroppen.

Kropsterapi udelukker selvfølgelig ikke den terapeutiske samtale, men kan være et fantastisk supplement til den strøm af ord, som så mange af os er alt for gode til.

Reklamer

Løb

“Det havde jeg sgu ikke lige set komme” er min mands spontane kommentar, da jeg stolt proklamerer, at jeg har løbet 7 km. Det havde jeg ved gud heller ikke selv, og derfor er det også svært for mig at lade være med at prale lidt af det.

Min løbekarriere startede tilbage i sommers med, at jeg begyndte at gå mig nogle ture, fordi jeg ikke kunne overskue at begynde at løbe, men i den grad trængte til at røre mig og få gang i min krop efter et års barsel. Det var skønt at komme ud, jeg fik lys, luft og ikke mindst alenetid med mulighed for at lade tankerne gå deres egne veje uden afbrydelser.

Stille og roligt kom motivationen til at løbe snigende, jeg printede et løbeprogram ud og købte løbe-gear. Og lige pludselig oprandt dagen, hvor jeg kunne mærke, at min krop gerne ville løbe i stedet for at gå. Siden er det gået slag i slag, og nu er jeg blevet sådan én, der bliver små-irriteret, hvis jeg ikke kan komme ud og løbe. Det havde jeg sgu ikke set komme.

Jeg havde ikke set komme, at jeg kunne komme til at nyde at løbe. Jeg nyder friheden, nyder at mærke min krop, og en løbetur er for mig blevet den sikre vej til jordforbindelse, fordi jeg så konkret mærker mine trætte, tunge ben bagefter.

På et andet plan har det været en god erfaring for mig at tage mig min tid til at blive klar, og først løbe, når øjeblikket af lyst oprandt. At lytte til min krop og på den måde tage den alvorligt har været nøglen til min succes som løber.