Hvad går terapi ud på?

Terapi handler dybest set om at få støtte til at blive mere sig selv. Det betyder, at det terapeutiske arbejde ikke handler om, at du skal blive en anden – tværtimod skal du lære dig selv at kende, lige som du er.

Uanset hvilke vanskeligheder, du kommer med, vil det nedenunder handle om, at du ikke er tro mod dig selv. På et eller andet tidspunkt i dit liv, har du måtte pakke dit eget autentiske væsen væk – som en overlevelsesmekanisme. I dit nuværende liv bliver det før eller siden en begrænsning for dig. Livet kan komme til at føles tomt og meningsløst, eller du opdager, at du bliver ved med at gentage destruktive mønstre – velvidende at det er dårligt for dig, men ude af stand til at stoppe det og tage vare på dig selv.

I terapi kan du få støtte til at finde ind til dig igen. Støtte til at mærke dine egne behov, lyster og grænser. Støtte til at stå ved det, som du mærker. Støtte til at møde verden fra et sted, hvor du er i kontakt med dig selv.

Terapi handler om at få den anerkendelse og opbakning, som alle mennesker har brug for, for at du kan blive mere og mere dig.

Reklamer

At elske for meget

Har du læst bogen “Kvinder der elsker for meget” og tænkt, at det altså ikke er helt dig. De mænd (kvinder), du forelsker dig i, er da ikke langt ude. Ikke alkoholiserede, utilregnelige, voldelige, taberagtige. De er måske bare lidt fjerne, fraværende og svære at holde fast i et forpligtende forhold… Men er der alligevel noget, du genkender? Noget du mærker som et sug i maven, når du læser?

At elske for meget har ikke så meget at gøre med, hvordan de helt nøjagtigt er, dem som du er tiltrukket af. At elske for meget handler om, at der sker noget med dig, når du går ind i en nær relation. Du mister dig selv, forsvinder over i den anden, bliver afhængig af den anden. Det handler om, at der for dig er et sug henimod mennesker, som dybest set ikke kan give dig det, du længes efter.

Det kan være du selv har det svært med nær kontakt og på denne måde indirekte undgår det. Det kan være du kun kan føle, at du har værdi, når du hjælper og redder den anden. Det kan være du dybest set føler dig så uelskelig, at du kun kan forestille dig at få kærlighed ved betingelsesløst at stille dig til rådighed.

I terapi kan du undersøge, hvad dine dysfunktionelle forhold handler om for dig med lige netop din livshistorie.

Hvordan fører psykoterapi til forandring?

Indenfor gestaltterapien taler man om forandringens paradoks, som handler om forskellen på at blive ved dét, der er, og at gå fra det – og hvordan disse forskellige måder at forholde sig på har betydning for udvikling og vækst.

Når noget er svært for os, er vi mennesker som oftest optaget af, hvordan vi burde være, eller hvordan vi ikke vil være. Det betyder, at vi ikke er med dét, der er. Vi ser hverken os selv eller vores omverden, som den er, men er styret af gamle overbevisninger, overlevelsesmekanismer, ønskedrømme osv.

Når vi opdager noget i os selv, som ikke er, som vi synes det skal være, så vil vi gerne videre. Vi bliver optaget af, hvordan vi og verden burde se ud i en fremtid. Paradokset er, at dette ønske om at komme videre bremser for vækst.

Vejen til vækst er at blive ved det, der er – og undersøge det, dvs. at fordybe sig i, vende og dreje, hvem jeg er i alle mine forskellige dele af min personlighed. Gennem dette arbejder er det muligt at nå frem til en anerkendelse af sig selv, og SÅ kan forandringen ske.

At ønske sig videre bremser den personlige udvikling, fordi man på den måde faktisk forlader sig selv, som man er her og nu. Når jeg går fra mig selv, kan jeg ikke rykke mig, fordi jeg har forladt virkeligheden og lever i en drømmeverden.

Når jeg derimod bliver ved mig selv og anerkender mig selv, kan jeg flytte mig, hvis det er nødvendigt, fordi jeg er i kontakt med virkeligheden og dét, der er.

Det kan føles både pinefuldt og sørgmodigt at give slip på ønske-forestillingerne, og det kan føles slidsomt og kedeligt at se grundigt på mig selv og min virkelighed – men i kontakten med virkeligheden ligger rigdommen, for det er når jeg er i virkeligheden, at jeg har mulighed for at leve et godt liv.

Planer for 2011

Godt nytår til dig derude!

Jeg kom roligt ind i det – efter dejlig sushi og rødvin lå jeg kl. 24 mellem mine to børn og lyttede til fyrværkeriet. Sådan er min nytårsaften god med to små børn.

Så hvad skal 2011 bringe?

Jeg har planer om, at det, der giver mig mening her i livet, skal fylde endnu mere – dvs. jeg vil beskæftige mig endnu mere med terapi både personligt og professionelt.

Professionelt vil jeg åbne op for flere individuelle klienter, og jeg fortsætter mit samarbejde med den skønne Katja, hvor vi sammen skal starte flere grupper for pårørende til alkoholikere og misbrugere.

Personligt er der ting, jeg ønsker at arbejde terapeutisk med og fordybe mig endnu mere i – og bl.a. derfor har jeg besluttet at tage en efteruddannelse i kropterapi ved Akademiet for Psykoterapi.

Hvilke planer har du for 2011?

Nye grupper for pårørende

Det har været en sand fornøjelse at samarbejde med Katja omkring opstarten af en terapeutisk gruppe for pårørende til alkoholikere. Gruppen er nu godt i gang (og åbner op for nye medlemmer i januar 2011, hvis du er interesseret), og det er skønt at være en del af den helt særlige energi, der kan opstå i en gruppe, hvor deltagerne i dén grad genkender sig selv i hinanden.

Det er derfor med stor fryd, at jeg kan præsentere Katjas og mit nye udvidede samarbejde omkring grupper lige her.

Fantastiske grupper

Så har Katja og jeg skudt vores nye gruppe for pårørende til alkoholikere i gang, og det var en sand fornøjelse at være sammen med gruppe-deltagerne.

Der kan ske noget helt særligt i grupper, som ikke har mulighed for at udfolde sig på samme måde i individuel terapi, og jeg bliver helt høj af at opleve det – uanset om jeg er deltager i eller leder af en gruppe.

Det er et kæmpe sus, en enorm lettelse,  et chock, en stor glæde og meget andet, når man oplever, at der er andre mennesker, der har det nøjagtig lige som én selv. Når der sidder et menneske og fortæller om noget dybt personligt og meget sårbart, og man bare har lyst til at sige (råbe) “det kunne være mig, der sad og sagde det dér. Jeg har det nøjagtig ligesådan!”.

Det er i sig selv helende at opdage, at man virkelig ikke er den eneste i verden, der har det på en bestemt måde. Det giver en tro på, at man (sammen) skal finde ud af det, og ensomheden er for en stund ikke alt-ædende.

Gruppen kører onsdage i ulige uger og er åben for nye deltagere.

Hvad skete der dog med min blog?

Det er jo så frygtelig lang tid siden, jeg har skrevet. Ikke fordi jeg ikke beskæftiger mig med eller tænker på terapiens fortræffeligheder – for det gør jeg det meste af tiden – men fordi… ja hvad? Tiden bare går med arbejde, børn, mand, logistik, praktik i hverdagen, madpakker, trummerum….

Og så bruger jeg lige pludselig ikke tid på mig selv, og det der betyder noget for mig og tanker mig op med energi – fx at skrive her, hvor jeg reflekterer over, hvad det egentlig er jeg laver.

Når jeg (endelig) opdager det, er det tid til at stoppe op, give mig selv et åndehul, tage mig tiden, trække vejret, kigge lidt ud i luften og få kontakt med mig selv igen. Få kontakt med det, der er meningsfuldt for mig.

Så nu skal der liv i bloggen igen, for den er ét af mine små åndehuller i hverdagen.

PS: På onsdag starter (med en uges forsinkelse) gruppen for pårørende til alkoholikere. Der er stadig et par pladser, og du er velkommen til at kontakte mig, hvis du tror, det kunne være noget for dig.