“Den almindeligt hengivne mor”

Jeg er i gang med at læse “Spædbørn og deres mødre”, som er en række artikler og foredrag af børnelægen og psykoanalytikeren Donald Winnicott. Mange af dem er tilbage fra 50’erne og 60’erne, og det slår mig igen og igen, hvor indsigtsfuld og forud for sin tid, Winnicott var, når han beskæftiger sig med mødre og deres helt små børn.

Han indfører begrebet “den almindeligt hengivne mor”, som er den helt almindelige, gennemsnitlige mor uden alvorlige psykiske forstyrrelser. Denne mor vil, hvis man lader hende være i fred, helt automatisk tage sig af sit lille barn på en passende måde. Hun vil helt naturligt og af sig selv opfylde såvel dets fysiske som dets psykiske behov, så det bliver muligt for barnet at udvikle sig.

Winnicott er meget optaget af, at hvis man som “ekspert”, dvs. læge, sygeplejerske, jordemoder, sundhedsplejerske osv., tror at man skal lære den nye mor noget, så risikerer man faktisk at forstyrre den naturlige tilknytning og proces, fordi man får stresset moren. Det, som eksperterne kan og skal gøre, er at skabe rammerne for, at moren har ro og støtte til at finde sin måde sammen med barnet. For så vil hun helt automatisk gøre alt det, som spædbarnet har brug for.

Winnicotts tiltro og kærlighed til mødrene og deres evner for at tage sig af sit barn er for mig dybt rørende. Og jeg mener, at han har fuldstændig ret i, at når vi er nybagte mødre, er vi i en helt speciel tilstand, hvor krop og instinkter tager over. For omgivelserne handler det om ikke at forstyrre dette særlige rum – for så finder de allerfleste mødre ud af tingene på allerfineste måde.

At finde ind til sig selv

Det er et svært arbejde og en lang proces at lære at vende sig indad, hvis du – som jeg – ikke har den evne som en naturlig del af dig. At mærke sig selv, at have sit eget indre som pejlemærke og at lære at handle efter egne behov, drømme og ønsker – det er svært, hvis du hele livet har lært at indrette dig efter andre, sammenligne dig med andre og haft ydre målestokke for succes.

Det er et arbejde som kræver støtte fx i terapi. Hvis du finder en terapeut, der kan være med dig i dén proces, så er du godt på vej. En terapeut kan være det menneske, der er villig til at se, støtte og anerkende dig, mens du arbejder med at få vendt dit perspektiv og få dit eget indre som kompas. Jeg har også måtte erkende, at det er et arbejde, der kræver vedligeholdelse. For mig er det ikke løst en gang for alle, og måske er det også sådan for dig.

Det er min personlige erfaring, at når du tydeligt mærker dig selv med dine ressourcer og begrænsninger, ønsker og grænser, kan der indfinde sig en følelse af glæde, tilfredshed og meningsfuldhed. Så selv om det kan være et sejt stykke arbejde at vende supertankeren og herunder stoppe sammenligningerne, er det det hele værd.